Flag i forhaven

Sidst havde vi lukket med presinning, nu har vi fået lukket med skydedør og vindue

gavlen på havestuen blev lukket med vindue og skydedørsparti.

Svigermor Else alles fru Hansen har travlt i køkkenet

Nu er det en lukket havestue,

Jettes velkomst drink

så er det til bords

Jette byder velkommen

fru Hansens store buffe

og her er rigeligt af mad og nyt kommer til hele tiden

det svære valg, mellem alt det lækre

Sara med mormors gode mad

Jette og Jørgen

Bodil kom lidt sennere

Anna-Margrethe holder en flot lang tale med længde og indhold.

Et længe leve og skål for Jette

Nu må vi se hvad Jette pakker ud

fru Hansen mad mor, mor og svigermor

Jettes fine lagkage

Fru Hansen vores mad mor og Bodil vores tandlæge

Søsterene Hanne og Jette ved gavebordet

Allan ser træt ud

Marianne og Ingrid

Sofie tog flyet og kommer fra Brønderslev for og glæde moster

Pigehjørnet i stuen

det lille selskab, da nogle af gæsterne hurtigt skulle hurtigt videre

Så kom dagen og turen til Jette, "der runde de 50 år", som blev fejret med familien - venner samt kollegaer, desværre var der en del afbud..

Først rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen.
Den 5.9.2008

Anna-Margrethes tale, 50 år er mange, når man ser frem, men få når man ser tilbage.

Jørgen og jeg er meget glade for at kunne fejre dig i dag Jette.

Du og jeg lærte hinanden at kende sommeren 2002. Der havde jeg på vor fælles arbejdsplads hørt om Jette igennem godt ½ år. Det var besluttet, at når du kom tilbage fra uddannelsen som SSAer, skulle vi være nærmeste kollegaer, så jeg var godt nok noget spændt på, hvem Jette var.
Derfor var det med stor spænding jeg afventede din tilbagekomst.
Vi lærte hurtigt hinanden at kende, idet det blev der arbejdede sammen i træningsdelen, og jeg kunne ikke have fået en bedre kollega end dig. Vores kemi passede perfekt sammen. Du er den meget stille og tænksomme, hvor jeg nok reagere med det samme, så på den måde supplerede vi hinanden godt, syntes jeg i hvert fald, og jeg fornemmer at du er af samme mening. Og selvom vi ikke mere er helt nærmeste kollegar, bliver der næsten altid tid til en lille snak alligevel. Det kan være arbejdsmæssigt eller helt privat. Det er rigtig hyggeligt, noget som jeg meget nødigt vil undvære. Og har man lavet en aftale med dig, er det 100% sikkert, at man kan regne med den. Det skal du vide, at jeg sætter stor pris på.

Det at blive 50 er jo endnu en milepæl i livet, men selvom tallet stiger for hver år man holder fødselsdag, føler man sig jo ikke anderledes indeni end da man blev 25. Det er kun spejlenes kvalitet, der ikke er som de var engang.

På sådan en dag syntes jeg vi skal bruge en stund på et tankevækkende tilbageblik:

Folk der er over 25 burde være døde.

Hvorfor nu det?

Jo for ifølge dagens lovgivere og bureukrater burde de af os, som var børn, i 40-erne, 50-serne og 60-serne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling, Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm.

Vi kørte i biler uden sikkerhedsseler og airbags.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel.
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege.
Vi delte gerne sodavanden med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogle ture i grøften lærte man at løse problemet.

Vi var ude og lege hele dagen og kom først ind når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen, - ingen mobiltelefon, UTÆNKTLIGT.

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil. Ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC-ér eller chatrooms på internettet.
Vi havde venner, vi gik ud og fandt dem.

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv.
Husker du uheldene. Vi blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stykket ud og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. ( det tror jeg da ikke)

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om.

Denne generation har fostret nogle at de mest risikovillige, bedste problemløsere og investorer nogensinde.

De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.
Vi havde frihed, fiaskoer, succes-er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

"Er vi da ikke bare en rigtig - " I - kan - ikke - slå - os - ihjel - generation.

Du er en af dem. Tillykke Jette

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.10 | 22:44

Kan man mon besøge dine søde papegøjer og komme ind til dem?
Hilsen Sanne fra Kastrup

...
28.07 | 09:07

Hej Jørgen.
Vi så en papegøje her i Gl Annisse i går aftes. Tænker at det måske var en af dine. Kan ikke fortælle så meget om farver da den sad i mod lys.

...
20.08 | 10:26

Nej desværre ikke, da vores veje skiltes den gang og hans værksted og forretning ophørte tilbage i midt 1976

...
19.08 | 23:00

Har du biller af de 3 hjulede mc han lavede ?
Jeg mner, han brugte bagakslen fra en Vw boble.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE